Feedback med AI: hvad du kan uddelegere, og hvad du ikke kan

Feedback er ikke én opgave, men tre

Når vi siger "feedback", dækker ordet mindst tre forskellige ting, som vi normalt laver i samme arbejdsgang:

1. Håndværkskontrollen. Er der en problemformulering? Bliver den faktisk besvaret? Mangler analysen et led? Er citaterne integreret, eller står de alene? Er sproget klart? 2. Det faglige skøn. Holder læsningen af teksten? Er kildekritikken rimelig, eller er den en remse? Er argumentet stærkere end det, eleven selv tror? 3. Det pædagogiske skøn. Hvad har præcis denne elev brug for at høre lige nu — givet hvad hun afleverede sidst, hvad hun er på vej hen imod, og hvor meget hun kan rumme på én gang?

AI kan tage punkt 1 rimelig godt. Den kan bidrage til punkt 2 med forbehold. Den kan slet ikke tage punkt 3. Hele diskussionen om AI og feedback bliver nemmere, når man holder de tre ting adskilt i stedet for at spørge, om "AI kan give feedback".

Det AI faktisk kan svare på

Den mekaniske respons er den del af feedbacken, der lettest kan lægges tidligere i processen., og den, …og den, eleven kan få med det samme i stedet for at vente på, at du når igennem bunken.. Konkret:

• Om et analyseled mangler. En novelleanalyse, der kun konstaterer virkemidler uden at fortolke. En historieopgave, hvor kilderne er refereret, men ikke vurderet.
• Om begreberne bruges rigtigt. Forveksles fortæller og forfatter? Bruges tendens som synonym for utroværdig? Det er mønstergenkendelse, og det er den slags, en sprogmodel er god til.
• Om det taksonomiske niveau passer til opgaven. Elever skriver redegørende, hvor der står "diskutér". At få det påpeget på et udkast giver eleven mulighed for at rette det, mens teksten stadig kan ændres — bagefter er det for sent. — se taksonomiske niveauer for den fælles terminologi.
• Om problemformuleringen kan bære. Er den for bred, kan den overhovedet besvares med de valgte metoder? Det er ofte her, en SRP eller SOP går skævt, og det er tidligt i processen, det skal fanges — mere om det i guiden til problemformulering.
• Sproglige forhold. Uklare henvisninger, sætninger på fire linjer, gentagelser, manglende sammenhæng mellem afsnit.

Et vigtigt forbehold: værktøjet ser kun det, eleven giver det. Får den ikke opgaveformuleringen og de faglige krav med, vurderer den teksten mod en generisk standard i stedet for mod din. I StudieBuddy løses det ved, at eleven arbejder inde i et forløb — og på Pro kan hun lægge selve opgaveformuleringen, kompendiet og teksterne ind som filer, så responsen forholder sig til det materiale, klassen faktisk arbejder med.

Det AI ikke kan svare på

Her bør vi være lige så tydelige:

• Bedømmelsen. Den summative vurdering er din myndighedsopgave. En sprogmodel er ikke kalibreret mod dit hold, din censorpraksis eller den konkrete opgaveformulering, og et tal fra en chatbot er i bedste fald støj — i værste fald noget, eleven tror på.
• Historikken. Du ved, at denne elev har fået den samme kommentar om struktur tre gange, og at det ikke er strukturen, der er problemet, men at hun begynder at skrive for sent. Det ved værktøjet ikke.
• Prioriteringen. Formativ feedback virker, når den er få ting, eleven kan handle på. AI'en har ingen grund til at holde igen og leverer gerne en lang liste, hvor du ville have prioriteret nogle få ting.
• Det originale. Modeller belønner det konventionelle. En elev med en skæv, men holdbar læsning af en tekst risikerer at få den slebet af, fordi den ikke ligner mønsteret. Det er en reel faglig omkostning, og det er et af de steder, hvor din læsning ikke kan erstattes.

Grebet: læg AI-feedbacken før afleveringen

Det praktiske greb er enkelt og kræver ingen ny teknologi ud over det, eleverne allerede har adgang til: flyt den mekaniske respons hen før afleveringsfristen.

En arbejdsgang, der fungerer:

1. Udkastfrist et par dage før den rigtige frist. Ikke en færdig opgave — et udkast, der er langt nok til, at der er noget at reagere på. 2. Eleven kører en fast responsrunde selv på sit eget udkast, med en prompt, du har givet klassen (se nedenfor). 3. Eleven afleverer udkast + en kort ændringslog: hvad fik jeg at vide, hvad gjorde jeg ved det, og hvad var jeg uenig i — og hvorfor. 4. Du læser den endelige aflevering med ændringsloggen ved siden af. Uenighederne er ofte det mest interessante, du læser hele ugen.

Pointen er ikke, at rettearbejdet forsvinder. Pointen er, at du ikke længere bruger din faglighed på at skrive "husk at fortolke, ikke kun konstatere" for syvende gang, men på det faglige og pædagogiske skøn, som kun du kan levere. StudieBuddy giver feedback på det, eleven selv har skrevet — den skriver ikke opgaven, og den skal ikke gøre det.

Faldgruben: rettelser uden forståelse

Her er den ærlige indvending, og den er alvorlig. Hvis eleven retter efter forslag, hun ikke forstår, har feedbacken flyttet arbejdet uden at flytte læringen. Teksten bliver bedre; eleven bliver det ikke. Og fordi teksten bliver bedre, er problemet sværere at få øje på end klassisk sjusk.

Der er endda en bivirkning: en klasse, der alle har kørt deres udkast igennem samme værktøj, afleverer tekster, der ligner hinanden mere, end de burde. Den lille skævhed, der viser, at en elev tænker selv, bliver høvlet væk.

Tre greb mod det

• Krav om begrundelse, ikke bare ændring. Ændringsloggen skal indeholde hvorfor i elevens egne ord. "Jeg tilføjede en fortolkning, fordi jeg kun havde skrevet, at der var mange metaforer, men ikke hvad de gjorde." Kan hun ikke skrive det, har hun ikke forstået rettelsen.
• Lad eleven forklare tilbage. StudieBuddy har det som en fast quick-action: eleven forklarer selv begrebet eller rettelsen, og værktøjet forholder sig til hendes forklaring i stedet for at levere svaret. Det er den samme bevægelse som at bede en elev genfortælle en kildekritisk pointe ved tavlen — se kildekritik for begrebsapparatet.
• Bed om spørgsmål frem for forslag. Den enkleste ændring af elevens prompt, og den mest virkningsfulde.

Fire prompts, du kan give klassen mandag

Giv dem ordret. Prompten afgør meget: beder eleven om løsninger, får hun løsninger — derfor er det en fordel, at formuleringen kommer fra dig.

• "Stil mig fem spørgsmål til min analyse. Giv mig ikke forslag til rettelser."
• "Her er opgaveformuleringen, og her er mit udkast. Hvilke krav i formuleringen har jeg ikke besvaret?"
• "Marker de steder, hvor jeg konstaterer i stedet for at fortolke. Skriv ikke fortolkningen for mig."
• "Jeg mener, at min konklusion følger af min analyse. Argumentér imod mig."

Hvad du så bruger din tid på

Når håndværkskontrollen er klaret på forhånd, kan din respons blive kortere og mere præcis: den ene faglige indvending, der rykker; den ene bemærkning om udvikling siden sidste aflevering; den ene ting, eleven skal arbejde på til næste gang. Det er svært at automatisere, og det er heller ikke meningen.

Vil du prøve arbejdsgangen af med et hold, kan gratisplanen med ti beskeder om dagen række til en enkelt responsrunde på et udkast; Pro koster 49 kr./md. inkl. moms med 14 dage gratis uden betalingskort og uden binding — se priser. Overvejer du licens til dine klasser, er du velkommen til at skrive til hej@studie-buddy.dk, så finder vi ud af, hvad der giver mening. Flere ressourcer til undervisere ligger på /til-undervisere.