Forbered et forløb med AI: materialer, spørgsmål og differentiering

Beslut forløbets kerne, før du åbner en chat

Et forløb bliver ikke bedre af at blive genereret. Det bliver bedre af, at du på forhånd har besluttet tre ting: hvad eleverne skal kunne bagefter, hvilke tekster der bærer forløbet, og hvordan du kan se, om de har fat i det. De beslutninger bygger på din klasse og din årsplan, og de er ikke noget, en sprogmodel kan tage for dig.

AI er til gengæld brugbar i den fase, hvor du alligevel sidder og skriver løst: brainstorm, varianter, spørgsmål, omformuleringer. Den enkleste arbejdsregel er: brug AI til udkast, du kan smide væk uden at fortryde det. Alt, der går videre til eleverne, har du læst igennem og skrevet om.

Idégenerering: nedslag og røde tråde

Den mest oplagte brug er den tidlige: du har en periode eller et emne, og du skal finde de nedslag, der bærer forløbet.

Beskriv rammen præcist — niveau, klassetrin, antal moduler, hvad klassen har lavet før — og bed om flere forslag, end du skal bruge. Ti forslag, hvoraf du bruger to, giver mere end tre pæne forslag, du føler dig forpligtet af.

Eksempler på det, der plejer at give noget brugbart:

• "Jeg skal lave et forløb om Romantikken i 1.g stx over syv moduler. Foreslå ti mulige nedslag, og skriv for hvert, hvad eleverne får ud af netop det nedslag."
• "Klassen har allerede læst Oehlenschläger. Hvilke tekster kunne skabe kontrast til det billede af perioden, de sidder med nu?"
• "Jeg vil have en rød tråd fra Besættelsen til historiebrug i dag. Foreslå fem overgange, og skriv for hver, hvilket fagligt problem overgangen kan skabe."

Det sidste led — bed om indvendingen, ikke kun idéen — er det, der gør outputtet brugbart. En model, der bliver bedt om at være kritisk over for sit eget forslag, leverer noget, du kan tage stilling til, i stedet for en liste, der bare ser rigtig ud.

Arbejder du med litteratur, er det værd at holde forslagene op mod den analysepraksis, klassen allerede kender fra novelle- og digtanalyse, så nedslagene trækker på noget, eleverne kan i forvejen.

Spørgsmålsbanker på flere taksonomiske niveauer

Her er AI konkret nyttig, fordi arbejdet er mekanisk, men tidskrævende: at lave nok spørgsmål til, at alle i klassen har noget at bide i.

Bed om spørgsmål niveau for niveau i stedet for i én bunke:

• redegørende spørgsmål, der kan besvares direkte fra teksten
• analyserende spørgsmål, der kræver, at eleven peger på et virkemiddel og forklarer effekten
• vurderende og diskuterende spørgsmål, der kræver, at eleven tager stilling og begrunder

Tre-fire spørgsmål på hvert niveau til hver tekst giver dig et sæt, du kan differentiere med i timen uden at improvisere. Skal skellene genopfriskes, ligger de opsummeret i guiden om taksonomiske niveauer.

To ting at holde øje med: modeller skriver typisk for lange spørgsmål, og de pakker tit to spørgsmål ind i ét. Bed eksplicit om, at hvert spørgsmål fylder én sætning og stiller ét spørgsmål.

Alternative indgange til samme tekst

Differentiering handler sjældent om forskellige tekster. Det handler om forskellige indgange til den samme tekst, så klassen kan mødes i den fælles opsamling.

Bed om tre indgange til det materiale, du alligevel skal bruge:

• en konkret indgang: personer, handling, hvad sker der hvornår
• en strukturel indgang: komposition, fortæller, sproglige valg
• en kontekstuel indgang: hvorfor skrives det her netop nu, og til hvem

I historie kan den samme opdeling lægges ned over kilden: hvad står der, hvordan er den blevet til, og hvad kan den bruges til. Det er reelt kildekritikkens trin, fordelt på tre elevgrupper, og det gør den fælles opsamling til andet end en gennemgang af facit.

Tjek dine egne opgaveformuleringer

En brug, der er værd at nævne: lad AI læse din egen opgaveformulering, før eleverne får den.

En effektiv måde er at bede modellen om at spille eleven:

• "Læs denne opgaveformulering som en 2.g-elev, der ikke var til stede i sidste modul. Hvad ville du være i tvivl om?"
• "Hvilke tre måder kan formuleringen misforstås på?"
• "Hvilke ord er fagbegreber, som eleverne skal have hørt før for at kunne løse opgaven?"

Du får ikke facit, men du får som regel øje på det ene led, du selv har læst hen over, fordi du kender konteksten. Samme greb virker på problemformuleringer i DHO, SRO og SRP/SOP, hvor uklarheder typisk først viser sig, når eleven er godt i gang med skriveperioden — se også guiden om problemformulering.

Det AI'en finder på, og hvorfor du altid skal læse igennem

Her er begrænsningen, det ikke nytter at pynte på: sprogmodeller producerer plausible detaljer, også når de er forkerte. Det rammer især historie.

Regn med at tjekke:

• årstal — særligt ved mindre kendte begivenheder og ved datoer, der ligger tæt på hinanden
• citater — modeller sammenskriver ofte flere formuleringer til ét citat, der lyder rigtigt, men ikke står nogen steder
• titler og forfattere — værker bliver tilskrevet den forkerte forfatter eller det forkerte årti
• henvisninger — arkiver, paragraffer og udgivelsesdata kan være opfundet i en form, der ligner en rigtig reference

Fejlene er ubehagelige, fordi de ikke ligner fejl. De står i samme rolige, velformulerede tone som resten af svaret. Alt faktuelt skal verificeres i en kilde, du selv kender, før det kommer på et ark til klassen — også når det virker banalt.

Dertil kommer en blødere begrænsning: outputtet lander som regel i midten. Det er den konventionelle læsning, den almindelige vinkel, det forventelige spørgsmål. Det er fint til at fylde en spørgsmålsbank, men den faglige pointe, der bærer et forløb, skal du selv lægge ind.

Fra din forberedelse til elevens træning

Der er et hul mellem det, du forbereder, og det, eleven træner på derhjemme. Eleven læser lektien, går i stå og søger hjælp et sted, hvor stoffet ikke er det samme som klassens — og kommer tilbage med en gennemgang, der ikke passer til jeres nedslag.

Hullet kan lukkes ved at lade eleven arbejde i det samme forløb, som du underviser i. I StudieBuddy opretter eleven selv et forløb — "Romantikken", "Besættelsen" — og kan lægge dit materiale ind i det: uddelte PDF'er, kompendier, slides og billeder af tavlen, med OCR på scannet tekst og håndskrift. Så træner eleven på præcis det stof, klassen læser. Materialeupload kræver Pro-planen; på gratisplanen kan eleven sende ti beskeder om dagen uden upload.

Inde i forløbet er det de samme greb, du bruger i timen: få et begreb forklaret, lave et resumé, bygge en tidslinje, blive spurgt i stoffet — og "forklar tilbage", hvor eleven selv skal forklare begrebet og derefter får at vide, hvad der manglede i forklaringen. Grebet minder om den mundtlige kontrol, du foretager i klassen, men erstatter den ikke — værktøjet peger på, hvad der manglede i elevens forklaring, det bedømmer ikke fagligt niveau. Værktøjet skriver ikke elevens opgave; det forklarer først og træner bagefter, og fagligt dækker det dansk og historie samt metodedelen af de store opgaver.

En arbejdsgang, du kan bruge i denne uge

1. Skriv forløbets mål og tekstliste i to-tre linjer, før du åbner noget værktøj. 2. Bed om ti nedslag med begrundelse og indvending. Behold to. 3. Bed om spørgsmål niveau for niveau til hver tekst. Slet halvdelen. 4. Bed om tre indgange til den centrale tekst. Fordel dem i klassen. 5. Læs din egen opgaveformulering igennem med modellen som "elev, der var fraværende". 6. Verificér alle årstal, citater og henvisninger i en kilde, du selv kender. 7. Fortæl klassen, hvilket forløb de arbejder i, og hvilket materiale der hører til.

Punkt 6 er ikke til forhandling. Punkt 1 afgør, om resten bliver andet end pænt formulerede udkast.